
Er der nogensinde for meget Luka-magi? Spørgsmålet kan virke helligbrøde for fans af Los Angeles Lakers, som nyder Luka Doncics brændende start for NBA’s tredjebedste angreb. Ikke desto mindre er det et spørgsmål, der fortjener opmærksomhed, eftersom han skubber grænserne for, hvad en basketballspiller kan præstere.
Doncic er rykket til forreste række i MVP-diskussionen med et gennemsnit på 38,1 point pr. kamp. Det ville overgå Michael Jordan for det højeste scoringsgennemsnit siden NBA/ABA-fusionen i 1976. Samtidig har Lakers-guarden et historisk højt usage-rate, altså den andel af holdets angreb, han afslutter med et skudforsøg, et straffekastforsøg eller et tab af bolden. Det placerer ham blandt de tungeste offensive byrder i ligaens historie.
Eftersom superstjerner med så høj usage altid er kommet til kort i jagten på mesterskabet, bør Doncics store arbejdsbyrde så ikke allerede give anledning til bekymring?
Los Angeles deler førstepladsen i ligaen med den bedste rekord på 13-3, primært fordi ingen af modstanderne har formået at bremse Doncic effektivt. Han har allerede syv kampe med 40 point og to kampe med 50 point. Lakers har en flot nettoscore på plus 15,3, når slovenen er på banen, og holdet har vundet syv kampe med ti point eller mere.
Lakers’ ekstraordinære afhængighed af Doncic genopliver debatten om faldgruberne ved bolddominans. Når én spiller er så afgørende for holdets succes, bliver truppen sårbar, hvis han pådrager sig en skade. Samtidig øger det risikoen for, at spilleren rammer aftagende afkast.
Det er velkendt fortælling, der går årtier tilbage: Jordan burde passe bolden mere. Allen Iverson kan ikke klare det alene. Russell Westbrook er en boldkælling. Nu står Lakers’ mesterskabsambitioner og så at sige på, om holdet kan undgå de faldgruber, der har fældet tidligere superstjerner med høj usage.
Hvorfor Doncic står over for et skræmmende præcedens
Forholdene ligger perfekt til rette for, at Doncic kan sprænge rekorderne for scoring og usage. Lakers har mistet fem af sine syv bedste scorere fra sidste sæson, og holdets startforwards forventes ikke at bidrage væsentligt i angrebet. Doncic er 27 år, altså i sin prime, har arbejdet sig op i fremragende form og synes fast besluttet på at udnytte sin nye status som ansigtet udadtil for et Lakers-hold uden LeBron James.
“[Doncic er god på grund af] volumen i trepoint-skuddene kombineret med hans evne til at komme til straffekastlinjen,” sagde Lakers-træner JJ Redick onsdag. “Hvis man kigger på de fleste elitescorere, er det en gammel historie. Jordan, Kobe [Bryant], de kom alle til straffekastlinjen. Det er det, og når du skyder 12 eller 13 skud pr. kamp med 40 procent fra treer, kan du virkelig score i stort volumen.”
Som resultat har Doncics tidlige præstationer været helt i top.
Doncics usage-rate på 40,4 er i øjeblikket den tredjehøjeste siden målingerne begyndte i 1967. Kun Westbrooks 41,7 for Oklahoma City Thunder i 2016-17 og James Hardens 40,5 for Houston Rockets i 2018-19 er højere.
Selvom Doncics usage er en karriererekord, er hans spillestil i år en forlængelse af hans foretrukne måde at spille på og ikke et radikalt eksperiment. Faktisk ligger hans 37,6 for Dallas Mavericks i 2022-23 og hans 38,1 for sidste sæsons Lakers blandt de ti højeste nogensinde registrerede værdier.
Her kommer en kold brise: Selvom 41 spillere har haft en usage-rate over 35,0 i en sæson, har ingen af dem vundet mesterskabet det år. Gruppen tæller Hall of Famers som Jordan, Iverson, Bryant og Dwyane Wade samt kommende Hall of Famers som Harden, Westbrook, Antetokounmpo og Joel Embiid.
Forklaringen er ligetil: Det er lettere at vinde mesterskaber med flere stjerner og pålidelige supporting scorere. Det er sværere og mindre fornuftigt, at én spiller dominerer holdets angreb fuldstændigt, når han spiller sammen med en eller flere andre stjerner.
Jordan er det klassiske eksempel. Hans Chicago Bulls blev fejet af banen i første runde af Boston Celtics, da hans usage toppede på 38,3 i 1986-87. Men Scottie Pippens udvikling, holdkammeraternes fremgang og en del overtalelse fra træner Phil Jackson fik Jordans usage ned på et mere fornuftigt niveau gennem 1990’erne. I alle Chicagos seks mesterskabssæsoner førte Jordan stadig ligaen i scoring, men hans usage lå mellem 31,7 og 34,7.
Lignende forhold formede mesterskabsårene for Bryant og James.
Bryants usage toppede på 38,7 i 2005-06, hvor Lakers tabte til Phoenix Suns i første runde. Da Los Angeles fik forstærkninger i form af Pau Gasol og Lamar Odom, landede Bryants usage på 32,2 og 32,3 i mesterskabssæsonerne 2008-09 og 2009-10.
James havde en karriererekord på 33,8 i usage for Cleveland Cavaliers i 2008-09, et hold der tabte til Orlando Magic i Østkonferencens finale. I sine fire mesterskabssæsoner lå James’ usage mellem 30,2 og 32,0, mens han nød godt af samspillet med Wade, Kyrie Irving og Anthony Davis.
Doncic mod de to største usage-profiler
Doncic mangler stadig sit første mesterskab, men hans karriere har fortalt en lignende historie om, at mindre kan være mere.
I 2025-26, hans hidtil højeste usage-sæson (38,1), pådrog Doncic sig en hamstringskade i april, der holdt ham ude af hele Lakers’ slutspil. I 2022-23, hans næsthøjeste usage-sæson (37,6), oplevede Mavericks en kollaps sidst i sæsonen og kom ikke i slutspillet.
Doncics dybeste slutspilsrejse, finalen i 2024 med Mavericks, kom omvendt i hans femte højeste usage-sæson (36,0). Selvom hans rolle indsnævredes en smule i hans første hele sæson sammen med Irving, var Doncic alligevel slidt op ved slutningen af det fem kampe lange finalenederlag til Celtics.
Lakers’ nederlag på 109-97 til det lavt placerede Utah Jazz onsdag gav et indblik i, hvad der kan gå galt, når Doncic ikke er i topform. Doncic scorede 29 point på 10 af 28 i skud, og da Austin Reaves var ude med en hælskade på den anden dag i et back-to-back, endte Lakers under 100 point for kun anden gang denne sæson.
“Den skudskabelse, der kræves af [Doncic], tager sin pris,” sagde Redick efter onsdagens nederlag.
Da Doncics nuværende usage-rate ligger over 40, er det relevant at se på, hvad der skete, da Westbrook og Harden oversteg den grænse.
Westbrooks sæson 2016-17 i Oklahoma City har visse ligheder med Doncics nuværende sæson. Den kontroversielle All-Star-guard fik frie hænder, efter Kevin Durant forlod holdet for Golden State Warriors i free agency, ligesom Doncic nu står med ansvaret efter James’ sommerafgang til Philadelphia 76ers. Den sæson førte Westbrook ligaen i scoring, vandt sin eneste MVP-pris og var anfører for et hold med 47 sejre. Alle disse hædersbevisninger er inden for rækkevidde for Doncic i år.
Der er dog også væsentlige forskelle mellem de to spillere. Doncics 64,4 i true shooting percentage denne sæson er langt bedre end Westbrooks 55,4 i sin MVP-sæson. Og Lakers’ angreb er langt mere effektivt end Thunders angreb fra 2016-17, som rangerede som nummer 15, trods Westbrooks karrierebedste sæson.
Da Thunder tabte til Houston i fem kampe i første runde af slutspillet i 2017, var der lidt tvivl om, at deres angreb led under en usund ubalance. I en mindeværdig kamp 2 scorede Westbrook 51 point og tog 43 skud, men Oklahoma City tabte alligevel. Den sæson huskes som en advarsel: Et angreb med én mand i centrum vil have svært ved at klare sig i slutspillet, uanset hvor besluttsom manden er.
Hardens sæson 2018-19 minder mere om Doncics nuværende forløb. Den sæson gennemsnitede Harden en karrierebedste 36,1 point og var anfører for et hold med 53 sejre. Hans true shooting percentage den sæson var 61,6, tæt på Doncics nuværende tal, og Houston havde ligaens næstbedste angreb.
Rockets-holdet havde en reel chance for at vinde titlen, men det tabte til sidst en anden-runde-serie til de forsvarende mestre Warriors i seks kampe. Harden og Chris Paul kunne ikke overvinde Golden States talent og erfaring, selvom Durant var ude af sidste kamp med en kalveskade.
På trods af succesen huskes Rockets’ sæson 2018-19 også som en advarsel: Efter nederlaget til Warriors skulle Harden og Paul have været uenige om den manglende boldbevægelse og det store forbrug af isolationsspil. Rockets solgte Paul inden næste sæson.
Kan Doncic blive den første? En nylig mester giver håb
Der er ét relevant datapunkt, som arbejder for Doncic og Lakers.
Gilgeous-Alexander førte Thunder til titlen i 2025 med en usage-rate på 34,8, den højeste værdi for en mesterskabsvindende spiller siden målingerne startede i 1967.
Eftersom analyser har hjulpet med at finpudse moderne angreb, har mange hold besluttet at give deres bedste spillere endnu mere ansvar. Mere end halvdelen af de 50 højeste usage-sæsoner siden 1967 er sket inden for det seneste årti, og Doncics fantastiske start kan ses som det reneste eksempel.
NBA-holdene er også blevet mere sofistikerede til at måle arbejdsbyrden med bedre spillerdata.
“Jeg tror ikke på usage-rate,” sagde Redick onsdag. “True usage rate er en bedre tilnærmelse, og det handler om boldbesiddelse. [Doncic] har virkelig købt ind på at spille mere uden bolden, og han skaber også point for os.”
“Man skal tage højde for alle de potentielle assists, vi får, fordi han har bolden i hænderne og kommer ud af spilsituationer. [Hans usage-rate] er ikke en bekymring.”
Efter Redicks foretrukne definition ligger Doncic mere på linje med sine stjernekolleger. Frem til tirsdag rangerer han på fjerdepladsen i ligaen med 9,4 minutters boldbesiddelse pr. kamp.
Hvis Gilgeous-Alexander og Thunder for to år siden succesfuldt skubbede grænsen for usage, kan en nøje overvåget Doncic så skubbe den endnu længere i år?
Det er et fair spørgsmål. Men husk, at Oklahoma City i 2024-25 havde ligaens bedste forsvar, og at Jalen Williams var en meget stærk sekundær mulighed i slutspillet. Selv da vandt det højt favoriserede Thunder knebent over Indiana Pacers i syv kampe, fordi Gilgeous-Alexanders scoringsvolumen og effektivitet var mærkbart faldende mod slutningen af slutspillet.
Selvom 2026-27-Lakers ikke har et forsvar som Thunders fra 2025, har de visse strukturelle og stilistiske fordele, som kan hjælpe Doncic med at klare sig bedre end Westbrook og Harden.
Vigtigst er, at Los Angeles har en bevist sekundær scorer og spilfordeler i Reaves, som gennemsnitligt scorer 24,7 point og 4,7 assists i jagten på sit første All-Star-valg. Westbrooks oversete sidekick i 2016-17 var Victor Oladipo, der gennemsnitligt scorede 15,9 point og havde 2,6 assists. Paul gennemsnitlig 15,6 point og 8,2 assists som Houstons næstbedste mulighed i 2018-19, men han og Harden spillede ofte efter princippet om, at det nu er min tur, og så din, før deres samarbejde gik i opløsning.
Doncic og Reaves virker til at være mere naturlige stilistiske makkere, og de har ikke vist tegn på mellemmenneskelig spænding.
Tempo er en anden potentiel fordel for Lakers sammenlignet med Hardens Rockets. Houston rangerede som nummer 27 i tempo i 2018-19, da holdet bremsede spillet, så Harden kunne angribe sin mand med en række one-on-one-finter eller tvinge dobbeltdækninger, der skabte åbne treere til holdkammeraterne.
Lakers ligger denne sæson i midterfeltet i tempo, og Doncic fører et mere flydende angreb, der har skabt masser af muligheder i omstillingerne. At holde hele holdet involveret og engageret er afgørende for at vinde, når én spiller styrer så meget af spillet som Doncic.
Men Lakers’ håb hviler i høj grad på Doncics og Reaves’ sundhed og præstation. Holdet vil altid tage imod konstante scoringsbidrag fra centeren Walker Kessler og spillere som Quentin Grimes, der tirsdag scorede en karrierebedste 47 point i en sejr efter forlængning over Charlotte Hornets.
Ingen var gladere for det gennembrud end Doncic, som gang på gang overstyrede Redicks spilkald for at give den erfarne guard bolden hen mod slutningen.
“[Grimes] fik gang i den, og han bragte os tilbage i kampen,” sagde Doncic. “Vi prøvede at give ham bolden, som han fortjente. Hvilken fantastisk kamp.”
Doncic vil få spørgsmål om sin holdbarhed og fysiske form, indtil han vinder sit første mesterskab. Men hans passingevne og vilje til at dele bolden er blandt de bedste grunde til at tro, at han og Lakers kan udfordre den vanskelige historie om høj-usage-stjerner.